1788 fik Hertugdømmerne deres eget Pengevæsen. Samtidig nedsattes Courantfoden saaledes, at 100 Specier blev=125 Rd.Ct. (i stedet for ca 122 ½). Den mindre Mønt udmøntedes, saa den passede til begge Systemer (1/5, 1/6, 1/12, 1/15 Specie osv.). Men i øvrigt vedblev Courantregningen i sin saaledes modificerede Skikkelse (slesvig-holstensk Courant; 34 11/16 Mk. Ct. af en mark f.s.) at være faktisk gældende i Hertugdømmerne lige til 1868, da det preussiske møntsystem indførtes (60 Schill. Ct. = 1 Specie; 1 Mk. Ct. = 8/15 Rd. Rmt. = 51 1/5 Skilling Rmt.).
Dresdener Møntkonventionen af 20. juli 1838 omfattende hele den tyske Toldforening indenfor hvilken der vedtoges 2 Systemer: For Sydtyskland (Bayern, Würtenberg, Baden, Hessen-Darmstadt, Nassau, Frankfurt m.m.) 24 ½-Gyldenfoden, for Nordtyskland (Preussen, Hannover, Brunsvig, Sachsen, Mecklenburg m.m.) 14-Thalerfoden, d.v.s. der udmøntedes henholdsvis 24 ½ Gylden eller 14 Thaler af 1 Mark kølnsk fint Sølv. Samtidig gjaldt i Østerrig 20-Gyldenfoden, i Danmark 18 ½-Rigsdalerfoden. Altsaa bortset fra de ringe afvigelser i Markens størrelse, var 1 Thaler = 1 3/4 fl. sydtysk = 1 3/7 fl. østerr. = 1 Rd. 30 6/7 sk. dansk.
Wiener-Møntkonventionen af 24. januar 1857 traadte i kraft fra 1. november 1858, omfattede den Tyske Toldforening og Østerrig. Der antoges en ny Møntvægt, nemlig Toldpundet = ½ kg, og de bestaænde systemer remplaceredes af: For Nordtyskland 30-Thalerfoden, for Sydtyskland 52 ½-Gyldenfoden og for Østerrig 45-Gyldenfoden, d.v.s. at der udmøntedes 30 Thaler osv. af 1 Pund f.Sølv. (Mønternes finhed var 900). Altsaa 1 Thaler var = 1¾ fl. sydtysk = 1½ fl østerrigsk = 1 Rd. 30 4/7 sk. dansk. Den sydtyske Gylden deltes i 60 Kreutzer à 4 Pfenninge, den østerrigske Gylden i 100 (Neu)kreutzer; den nordtyske Thaler deltes i Preussen m.m. i 30 Silbergroshen à 12 Pfenninge, i Sachsen og Brunsvig i 30 Neugroshen à 10 Pf., i Mecklenburg i 48 Schilling à 12 Pf. De i Henhold til denne konvention prægede Vereinsmüntzen (Stykker paa 1 og 2 Thaler, altsaa 1½ og 3 østerr. Gylden) fik lovlig kurs i samtlige Konventionslande. Konventionen ophørte i 1867, men Møntfoden af 1857 er bibeholdt uændret i Østerrig.
Tyske Rige
Rigsmøntsystemet indført i Tyskland fra 1/1 1876. Ved
Overgangen til det nye System blev (overensstemmende med
Værdiforhold 15½ : 1) 1 nordtysk Thaler sat = 3 M., 1 sydtysk
fl. = 1 5/7 M., samt endvidere 1 Mk. Ct. = 1 1/5 M., 1 Mk. Bco. = 1½ M., 28 Bremer Thaler = 93 M.
Rigsmøntsystemet: 1 kg. rent guld = 2.790 M.
Omregningsforholdet mellem sølv og guld fastsattes til 15½:1.
Det Skandinaviske Møntforbund er stiftet ved Møntkonventionen af 27. Maj 1873 mellem Danmark og Sverige (hvortil slutter sig den danske Møntlov 23. Maj 1873 og den svenske Møntlov 30. Maj 1873) samt Tillægskonventionen af 16. Oktober 1875 hvorved Norge tiltraadte.
Skadinavisk Krone defineredes som 0,403 g rent guld, svarende til en Guldpris paa 2.480 Kr. pr. kg.
Den latinske Møntforbund stiftedes ved Møntkonventionen af 23. December 1865 mellem Frankrig, Belgien, Italien og Schweiz; i 1868 tiltraadtes det af Grækenland.
Det franske Møntsysten, som ordnet ved Lov 28. marts 1803, fastsloges som Unionens fælles Møntsystem med følgende Hovedbestemmelser:
Regningsenheden er 1 Franc (Ital. Lira, Gr. Drachme) inddelt i 100 Centimes (Ital. Centesimi, Gr. Lepta). Møntfoden er dobbelt med et legalt Værdiforhold mellem Guld og Sølv af 15½ : 1. Fælles Forskrifter ere fastsatte for Mønternes Vægt, Finhed, Diameter, Remedium og Passervægt.
Af 1 Kilogram fint Guld udmøntes 3444 4/9 Francs, Finhed 900, af 1 Kilogram fint Sølv 222 2/9 Francs, Finhed 900; der udmøntes altsaa 3100 Francs af 1 kg Møntguld, og 200 Francs af 1 kg Møntsølv. Som Hovedmønt kan der udmøntes Guld i Stykker paa 100, 50, 20, 10 og 5 Francs, Sølv i Stykker paa 5 Francs. Skillemønt af Sølv kan udmøntes i Stykker paa 2, 1, ½ og 1/5 Franc, af Vægt i Forhold til 5-Francs-stykket, men kun med af Finhed 835. (5-Fr.-Stykket vejer saaledes 25 g, 1-Fr.-Stykket 5g). For Skillemønt af Kobber, Bronce og Nikkel gælder der ingen fælles Regler. Remedium for Guldmønterne: Finhedsremedium 2 p. m.; Vægtremedium 1 p. m. paa 100- og 50-Francs-Stykker, 2 p. m. paa 20- og 10-Fr., 3 p. m. paa 5-Fr.-Stykker. Remediet for Sølv-5-Francs-Stykket: i Finhed 2 p. m., i Vægt 3 p. m. - Passervægt: Guldmønternet ophøre med at være lovligt Betalinsmiddel, naar de have tabt 1/2 %, Sølv-5-Fr.-Stykket naar det har tabt 1% i Vægt. - Lovgivningen i Unionens Stater sige intet om, hvem der skal bære Tabet ved Slid.
Den latinske Møntunion sluttedes som gældende til 1. Januar 1880. Faldet i Sølvprisen fra 1873 gjorde den dobbelte Møntfod uholdbar og har beredet Unionen store Bryderier. Ved en Tillægstraktat af 31. Januar 1874 blev hvert Lands Ret til Udmøntning af Sølv-5-Fr.-Stykker begrænset til et bestemt Beløb.
| Land | Hovedmønt | Møntfod (antal pr. Kölnsk mark fint sølv) |
Underinddeling |
|---|---|---|---|
| Danmark | Rdl. Rigsmønt | 18 ½ | 6 Mark à 16 Skilling |
| Hertugdømmerne | Mk. Courant | 34 11/16 | 16 Skilling |
| Hamborg | Mark Banco | 27 ¾ | 16 Skilling |
| Mk. Courant | 34 11/16 | 16 Skilling | |
| Preussen | Thaler | 14 | 30 Silbergroshen à 12 Pfenninge |
| Sachsen og Brunsvig | Thaler | 14 | 30 Neugroschen à 10 Pfenninge |
| Mecklenburg | Thaler | 14 | 48 Schilling à 12 Pfenninge |
| Sydtyskland Bayern, Würtenberg, Baden, Hessen-Darmstadt, Frankfurt m.m. |
Gylden (fl) | 24 ½ | 60 Kreutzer à 4 Pfenninge |
| Østerrig | Gylden (fl) | 20 | 100 (Neu)kreutzer |
| Latinske Møntforbund Frankrig, Belgien, Italien, Schweiz og Grækenland |
Franc (Ital. Lira Gr. Drachme) | 1 kg Møntsølv (900 fint) =200 Franc 1 kg Møntguld (900 fint) = 3100 Franc |
100 Centimes (Ital. Centesimi, Gr. Lepta |
| Britiske Rige Guldfod |
Pound Sterling (£) | 40 Troy-lbs Standard-Guld (916 2/3 fint) =1869 Sovereigns (£) | 20 Shillings (s.) à 12 Pence (d.) |
| Forenede Stater, Amerikas Dobbelt møntfod (i Realiteten dog Guldfod) |
Dollar ($) | 43 Troy-lbs Standard-Guld (900 fint) = 9600 $ Sølv-dollar = 412 ½ Troy-grains, Finhed 900 |
100 Cents |
| Nederlandene Dobbelt Møntfod (i Realiteten dog Guldfod) |
Gylden (fl) | Guld: 10 fl. Vægt 6.72 g Finhed 900 Sølv: 2½ fl. (Rijksdaalder), 1 og ½ fl., vejende 10 g pr. 1 fl., Finhed 945 |
100 Cents (tidligere 20 Stuivers à 16 Penningen) |
| Russiske Rige Dobbelt Møntfod (i Realiteten dog Papir) |
Rubel | Guld-Rubel=4 Francs Guld Sølv-Rubel=17.996 g f. S. = 4 Francs Sølv |
100 Kopék |
Spanien
Regningsenhed: 1 Peseta à 100 Centimos.
Ved Lov 19. Oktbr. 1868, der dog først kan anses som gennemført fra 1876, antog Spanien det franske Møntsystem med dobbelt Møntfod (1 Peseta = 1 Franc). Bestræbelserne gik i 1876 i Retning af at fastholde Guldmøntfod; men senere har Udmøntningen af Sølv, hvilket Staten har forbeholdt sig selv, taget saaledes Overhaand, at der er indtraadt Agio paa Guld. Dog er Guldet Basis for den udenlandske Omsætning. - Guldmønter: Stykker paa 25 Pesetas (Alfonso, Alphonsod'or) udmøntedes 1876-86, Stykker paa 20 Pesetas ere begyndte at udmøntes siden 1889. Sølv-Hovedmønt: 5 Pesetas (Duro, Peso). Skillemønt: af Sølv 2, 1, ½ Peseta; af Bronze 10, 5, 2 1 Céntimo. - Møntværk i Madrid.
Ældre Regningsenheder benyttes endnu meget hyppigt i det daglige Liv, nemlig dels 1 Real, hvorved forstaas ¼ Peseta, dels 1 Peso el. Duro (=2 Escudos), hvorved forstaas 5 Pesetas. 1 Peso er altsaa = 20 Reales (tidligere ogsaa kaldede Reales de Vellon, c: Billon-Realer, i Modsætning til den sværere Real, hvoraf der gik 8 paa en Peso). Disse Regningsstørrelser komme endog til Dels endnu til Anvendelse paa Vekselkurserne, Navnlig gælder det, at naar Veksler trækkes paa Spanien i Francs eller Sterling uden særlig Angivelse af Omregningskursen, vil Debitor være berettiget til at indfri dem efter en fast ældre Kurs, nemlig 1 fr. = 3.80 Reales (c: 95 Céntimos) og 1 £ = 97 Reales (c: 24 ¼ Pesetas).
Ogsaa ældre Mønt ere endnu i Omløb
ÆLDRE MØNT. Den gamle spanske Sølvdaler, Pjaster, el. Peso (Peso duro, fuerte: den haarde, svære; Eng. hard dollar), ogsaa kaldet Søjlepjaster, Søjledaler efter Præget med Herkules' Støtter (Holl. pilaar daalder, pilaar mat, i Levanten tallero colonnato, Arab. Abu Medfa) ogsaa Stück von Achten, Piece of eight (8 Realer), fra Chr. IV's Tid Carolus-Dollar i Amerika ogsaa Gourde, Patacon, blev i 1772 fastsat til 2/17 Kastill. Marco (27.064 g) af Finhed 10 5/6 Dineros (902 7/9) = 24.433 g f. S. Faktisk var den dog noget ringere; den regnes i Reglen af være af Finhed ca. 895 og at indeholde ca. 24 g f. S. - Denne Mønt, der har spillet en meget stor Rolle i Mønthistorien, er endnu bibeholdt væsentlig uforandret i Mexico. I Spanien, for hvilket Land den som Handelsmønt har mistet sin Betydning efter Tabet af det spanske Amerikas Sølvminer, er den Størrelse siden 1848 bleven successive formindsket, indtil den nu er smeltet sammen med det franske Sølv-5-Francs-Stykke (22½ g f. S.). Samme forandring er den undergaaet i de forhenværende spanske Stater i Central- og Sydamerika. - Ældre Pesos fra før 1868 ere blevne indkaldte og satte ud af Kurs i 1887.
Af ældre Guldmønter forekommer endnu: 1) Den gamle spanske Doblon, Dublon, Quadrupeæ el. Qnza (de oro) nominelt = 16 Pesos fuertes = 80 Pesetas; siden 1786 af lovmæssig Vægt 27.064 g (samme Bruttovægt som Sølvpjastren), Finhed 875, = 23.681 g f. G. = 58 Kr. 73 ø.; faktisk var den i Reglen lidt ringere, vejende ca. 27 g. Værdi ca. 58 3/5 Kr. Dublonen har været en vidt anset Mønt, der bl.a. i stor Udstrækning har haft Kurs i Amerika; i de seneste Aar er den efterhaanden bleven indsmeltet og er nu sjælden. - 2) Doblon de Isabel, Isabelino el. Centén, nominelt = 100 Reales (= 25 Pesetas), prægedes siden 1854 af Vægt 8.387 g, Finhed 900, = 7.548 g f. G. (før 1854 noget lettere); Værdi: 18 Kr. 72 ø. (=26 Pesetas). Isabelino'en er altsaa 4 % bedre end Alfonso'en.
1 Spansk Peso Guld, Dollar Guld regnet til 1/16 Dublon er meget nær = 3 2/3 Kr., regnet til 1/5 Isabelino meget nær = 3 ¾ Kr., og regnet til 1/5 Alfonso = 33/5 Kr.
SEDDELBANK. Bankens Status er spændt ... Banken indløser kun sine sedler med Sølv; Agio paa Guld (Juli 1891) ca. 5 %, Sedlerne udstedes i Afsnit fra 25 til 1000 Pesetas.
Portugal
Regningsenhed: 1 Milréis ($) = 1 000 Réis (r, rs).
Værdi: 1 Milréis Guld = 4 Kr. 03,18 ø.
...
Guldmøntfod (Møntlov 29. Juli 1854). 1 Milréis i Guld vejer 1.7735 g, af Finhed 916 2/3, og er altsaa = 1.62571 g f. G.
...
Den langt overvejende Del af Landets Guldmønt bestaar af engelske Sovereigns og Halvsovereigns, hvilke ere lovmæssigt Betalingsmiddel til en Tarifværdi af henholdsvis 4½ og 2¼ Milréis.